Stegt fisk med svampe og løg i dubbelsauce

Under en omgang oprydning i opskriftmappen dukkede der et gammelt opskrift-reklamehæfte fra Carlsberg op. Fem kendte kokke præsenterer hver et par mad med øl retter. Den her tager udgangspunkt i en af dem, men er tilpasset mit temperament. Hurtig og let at lave og med masser af smag. Tilbehøret var fremragende. Hvad fisk angår, så er der på billedet brugt sværdfisk – næste gang bliver der nok brugt sandart, ørred eller pighvar (jeg er ikke er ovenud tosset med sværdfisk). Hvad øl angår, så brugte jeg Chimay Rouge – men en anden dubbel kunne bruges lige så godt.

Stegt fisk med svampe og løg i dubbelsauce
2 personer

Ingredienser
300 g sværfisk
1 skalotteløg, finthakket
200 g svampe, blandet østerhatte og champignon (evt. i halve el. kvarte)
2 kviste timian (plus lidt til pynt)
1 fed hvidløg, finthakket
2 gulerødder, skæret i skiver (ca. ½ cm tykke)
1 dl kyllingefond
1 dl dubbel
25 g koldt smør

Fremgangsmåde
Steg svampe og gulerødder i lidt olie, til gulerødderne bliver sprødmøre. Tilsæt skalotteløg, hvidløg og timian; steg det let. Hæld kyllingefond og øl ved; lad det koge ind. Monter med smør. Server med groft brød.

This entry was posted in Øl i mad and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *