Tilbage i sadlen; La Folie klon og Sur Dubbel

Efter et par måneder hvor der ikke har været tid til at fyre op under kedlerne var det nødvendigt med et par batch til at tage de værste abstinenser. To dage, to batch – begge med vildgær og bakterier. Desværre (for øllet) har der været temmelig varmt efter danske forhold, men forhåbentlig går det, det er trods alt belgisk gær der er brugt til begge øl.

Først en klon af La Folie fra Brew Your Own, opskriften her er kun lettere modificeret. Planen er at den skal have lov at stå et års tid, jeg vil tro at jeg forsøger mig med opskriften igen inden da – når der er mindre varmt – måske det kan give anledning til at blende.

Dagen efter en dubbel – stort set samme opskrift som min seneste dubbel (opskrift og smagsnoter kommer snart – WLP530 smagen skal bare lige have lov at blive lidt rundere). Den bliver gæret med WLP500 – meget frugtig, jeg forbinder den med blommer – og WLP655 – som skulle indeholde to typer Brett. bl.a. Lambicus. Forhåbentlig giver det en syrlig øl, der har godt med frugtnoter og solid maltryggad. Jeg vil tro at den kommer på flaske om en tre måneders tid.

La Folie klon

Opskriftens nøgletal:
Batchstørrelse: 20 L (23 L ved slutning af kogning – mister 3 L i gryden)
Est. IBU: 24,9
Est. OG: 1.063
Est. SRM: 13,1

Forgærbart:
5,06 kg. Weyermann Pilsner
690 g. Weyermann Munich I
640 g. Fawcett Crystal
320 g. Hvedeflager
50 g. Fawcett Dark Crystal

Humle:
18 g. Saaz (3,0 %) @ 90 min.
47 g. Saaz (2,8 %) @ 90 min.

Gær:
WLP510 Bastogne Ale
WLP655 Belgian Sour Mix I

Noter:

Brygget den 6. juli 2009.

Havde lavet en 2 L gærstarter med WLP510 to dage i forvejen (brugte et par rør da holdbarhedsdatoen var overskredet).

Mæskeprogram:
Forsukringspause – 60 min. @ 68
Afmæskning – 15 min. @ 75

Manglede 50 g Fawcett crystal – substituerede med 50 g Fawcett dark crystal.

Gærede varmt (ca. 25 C) de første 3-4 dage.

21. december 2009: 18 L flasket m. 253 g sukker.

Faktisk OG: 1.064 (Effektivitet 78 %)
Faktisk FG: 1.015 (ADF 76 %)

Alkohol: 6,6 vol.

Dobbelt så sur…

Opskriftens nøgletal:
Batchstørrelse: 20 L (23 L ved slutning af kogning – mister 3 L i gryden)
Est. IBU: 15,5
Est. OG: 1.072
Est. SRM: 21,5

Forgærbart:
4,6 kg. Weyermann Pilsner
276 g. Biscuit
276 g. Special B
276 g. Weyermann CaraMunich I
276 g. Weyermann CaraMunich III
414 g. Weyermann Melanoiden
276 g. Weyermann Munich II
552 g. Weyermann Pale Wheat
414 g. Dark candi syrup

Humle:
20 g. Fuggle (3,7 %) @ 90 min.
10 g. Spalt (5,1 %) @ 60 min.

Gær:
WLP500 Trappist Ale
WLP655 Belgian Sour Mix I

Noter:

Brygget den 7. juli 2009.

Havde forberedt en 2 L starter med 2 rør WLP500 – den ene var et par måneder for gammel, den anden var frisk.

Mæskeprogram:
Forsukringspause 1 – 60 min. @ 63
Forsukringspause 2 – 15 min. @ 68
Afmæskning – 15 min. @ 75

Gærede varmt (ca. 25 C) de første 3-4 dage.

18. april 2010: Omstukket til Cornelius keg.
Indtryk: Aroma er meget brett. og malt. Meget brett.’et i smagen. Ellers rund i maltsmagen, og med en let syre. Har en let astingens (gærafledt). Lider under at være gæret for varmt i starten.
Faktisk OG: 1.072 (Effektivitet 76 %)
Faktisk FG: 1.014 (ADF 77 %)

Alkohol: 7,6 vol.

This entry was posted in Håndbryg and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Tilbage i sadlen; La Folie klon og Sur Dubbel

  1. Pingback: La Folie klon – smagning « sommetider

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *