Stout og lakrids panna cotta

Mad med øl. Her en god, nem og hurtig dessertopskrift fra ”mad og venner”. Jeg vil tro, at den kommer til at indgå i det faste repertoire. Jeg brugte håndbrygget stout. Lakridssmagen er dominerende, og man fornemmer mest stouten som blid baggrund. Næste gang vil jeg tro, at jeg skærer lakridspulveret ned fra 1 spsk. til 2 tsk. og bruger 3 dl stout, som kogt ind til 2 dl før sukkeret tilsættes.

Stout og lakrids panna cotta
4 personer

Ingredienser
2½ dl stout
4 spsk. sukker
5 blade husblas
4 dl fløde
1 spsk. lakridspulver

Fremgangsmåde
Kog øllet op i en varm gryde med sukker. Tag gryden af varmen. Tilsæt den udblødte husblas. Rør fløde og lakridspulver i. Smag til med sukker og lakridspulver.

Hæld fløden igennem en sigte. Hæld det derefter i fire forme. Sæt på køl i mindst fire timer. Server evt. med frugt (hindbær, passionsfrugt el. lign.) og mynte.

This entry was posted in Øl i mad and tagged , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *