Tilbage til kælderen

Så var det –endelig – tid igen. Smagetid. Programmet: Snart står solen op igen og Når diget bryder…. (I dag synes jeg faktisk, at Snart står solen op igen er et ok fedt navn til en øl, men jeg er lidt i tvivl om Når diget bryder… – hvis man dog bare var lidt mindre vægelsindet). Endnu en gang har jeg forbrudt mig mod reglen om at tage gode noter under smagningen. Hvorom alting er, så er de umiddelbare tanker om dem følgende.

Snart står solen op igen: God øl, men syrligheden begynder at blive en kende fremtrædende. Det er for mig fint, som det er nu, men jeg kan godt være bekymret for, hvordan den udvikler sig over de kommende måneder. Julle syntes, at den var begyndt at tippe over imod ”for syrlig”. God chokolade og rist der ikke er overvældende. Og en rigtig nice lidt underspillet malt mod slutningen. Lovende, men lidt bekymring i forhold til syrligheden – man bør nok strække sig langt for at få basisøllen til at gære langt ned (Belle Saison måske).

Basisøllen i sig selv er lækker. Espresso og mørk chokolade. En god sødme til at understøtte tørheden fra de ristede malte. (Her er der det dilemma, at basisøllen har brug for noget sødme for at danne modspil til risten – og det er formodentlig noget af det, der kan give udfordringer i forhold til syren i mixed fermentation øllen). Lidt humle, men der er virkelig de ristede malte, der spille førsteviolin. Jeg elsker det. Måske skulle man få taget rigtige smagenoter for den…

Når diget bryder…: Dejlig øl. Meget drevet af bakteriekulturen. Meget kirsebær og stenfrugt. Det passer fint sammen med roasted barley, men maltkarakteren er ikke overvældende (det er ok). Rigtig god balance. Basisøllen er fin, men lidt uinteressant – den mangler lidt noget karakter – men den er jo heller ikke ment som ”et færdigt værk”.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *