Temptation klon; smagning og opskrift

Sommetider bærer stupiditeten af ens handlinger straffen i sig selv. Jeg havde en klar forventning om, at dette ikke ville være en specielt god øl, og hældte derfor kun 10-12 L på flaske. Det var en fejl. Det er noget af det bedste øl, jeg nogensinde har smagt.

Temptation er en temmelig hypet lys, sur/vild ale fra temmeligt hypede Russian River Brewing Comany (Vinnie Cilurzo). Opskriften er baseret på en Brew Your Own artikel (januar/februar 2008). Den primære forskel er i humlevalget (de skriver Styrian Goldings og Sterling, jeg brugte Fuggles og Saaz), men det burde ikke længere kunne smages. Jeg brugte WLP550 til primærgæringen, men RRBC bruger andre gær (WLP500, WLP510 og WLP530 i forskellige batches ifølge bottle loggen).

Det er en toplækker øl (klonen altså – jeg har desværre aldrig smagt originalen, men hvis den er tilnærmelsesvist lige så god som klonen, så er den rigtig god :-) ). Den er så rund i syren, at det er skræmmende. Den er superkompleks. Og vigtigst; den er velafbalanceret og rimeligt afdæmpet. Der er ikke et element, der stikker ud og får den til at virke overvældende.

I forhold til de sure øl, jeg brygger for tiden, var der to væsentlige forskelle i processen. For det første blev brett. og bakterier først tilsat efter primærgæringen. Nu tilsætter jeg dem med det samme; primært for at understøtte syren. For det andet fik den lov at stå et år, før den blev flasket og har siden stået yderligere et halvt år. Nu ryger de gerne på flaske efter 3-6 måneders tid (det skyldes primært pladshensyn). Og de kommer ikke i glasballon men udelukkende i plasticspande, hvor ilt gennemtrængningen er højere. Spørgsmålet er om øllens rundhed skyldes, at brett. og bakterier først blev tilsat efter primærgæringen eller tiden, den fik lov at stå.

Smagning, den 9. februar 2010.

Aroma: Tydelig brett. karakter (det jeg forbinder med brett. brux. – stald, hestedækken, en lille smule kirsebær). Halm, lidt nybagt brød. Let sødme og lav syre. Frugt (melon, ferskner, lidt citrus – appelsin/klementin, banan). Vinøs. Meget kompleks og svær at sætte ord på.
Udseende: Uklar mørk strågul øl. Pænt hvidt hoved med mellemstore bobler der holder kort.
Smag: Let syrlighed. Tydelig brett. karakter (hestedækken). Frugt (melon, pære, lidt æble, ferskner, lidt abrikos, lidt appelsin, lidt lime). Vinøs.
Mundoplevelse: Lav-medium mundfylde. Ok karbonering. Lang rund/blød syrlighed.
Overordnet: Lækker. Kompleks. Blødheden i syren gør den utrolig drikbar. Munden bliver efterladt næsten løbende i vand. Brett. karakteren og frugten er tydelig men afdæmpet, hvilket gør den super interessant og ikke ”smask – lige i ansigtet”. Det må være, den bedste øl jeg har brygget, og jeg har kun drukket få kommercielle øl, der er bedre.

Temptation klon

Opskriftens nøgletal:
Batchstørrelse: 20 L
Est. IBU: 19,3
Est. OG: 1.064
Est. SRM: 4,9
Kogetid: 90 min.

Forgærbart:
6.40 kg. Weyermann Pilsner
0.34 kg. Wheat Malt

Humle:
26 g. Fuggle (3.7 %) @ 90 min.
18 g. Saaz (3.5 %) @ 30 min.
18 g. Saaz (3.5 %) @ 0 min.

Gær:
White Labs WLP550 Belgian Ale
WYeast 5112 Brett. Brux.
WYeast 5335 Lactobacillus Delbrucki
WYeast 3733 Pediococcus

Ekstra:
7 g medium toast franske egespåner

Noter:
Brygget den 26. juni 2008.

Mæskeprogram:
Forsukringspause – 90 min. @ 67

Kokrøgel vand (ubehandlet). Ph-justering af mæsken (og eftergydningsvand) til 5,2.
1 times forkogning for at reducere volumen.
1. juli 2008: Efter 4 dages gæring flyttes til 1. secondary (plastic) og tilsættes brett. brux. 100 ml i 250 ml starter, 100 ml pedio 100 ml lacto.

På et eller andet tidspunkt (nok omkring jul) er den omstukket til en glasballon. Mine noter er ikke til at sige hvornår.

13. juli 2009: Tilsat 7 g medium toast fransk eg (0,5 g pr.L).

18.juli 2009: 12 L flasket med 190 g. sukker. I forhold til originalen måtte den gerne have været gæret yderligere et par point ned.

Faktisk OG: 1.065 (Effektivitet 65 %)
Faktisk FG: 1.012 (ADF 81 %)

Alkohol: 7,0 vol.

This entry was posted in Håndbryg and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

One Response to Temptation klon; smagning og opskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *