Løgsuppe

Det er intenst. Det er lækkert. Det er let at lave, men tager pokkers lang tid. Nøglen til en god løgsuppe er at karamellisere løgene over lav (lav som i lav, ikke som i medium). Vis dem omsorg og opmærksomhed undervejs. Det gør, at løgene bliver karamelliseret hele vejen igennem og ikke bare på ydersiden. Det giver en mere rund, intens, sødlig løgsmag uden den grøntsags-/løgsmag, man normalt oplever i løgsuppe.

Løgsuppe
4 personer

Ingredienser
2 kg zittauer løg
Olivenolie (eller smør)
½ L flamsk rød (fx Rodenbach – jeg bruger håndbryg)*
½ L kyllingefond (okse- eller grøntsagsfond er også ok)
Salt og peber

Lyst brød (fx en baguette)
Ost (gruyere, comte eller cheddar)

Fremgangsmåde
Skræl løgene, flæk dem, snit dem. Opvarm lidt fedtstof ved lav varme. Tilsæt løgene og lad dem karamellisere langsomt over svag varme til de er godt lysebrune. Det kan godt tage en 5-6 timer. Den langsomme karamellisering er det centrale element i opskriften. Den gør at løgene karamelliserer hele vejen igennem og ikke bare på ydersiden. Tilsæt øl og fond. Kog igennem i et kvarters tid. Smag til med salt og peber.

Imens: Opvarm ovnen til 200 C. Skær fire skiver brød. Læg ost på brødet. Stil brødet i ovnen til osten er smeltet og lækkert lysebrunt.

Server suppen med en ostecrouton.

Drik med en flamsk rød eller en flamsk brun (eller en dubbel).

* Alternativt kan en flamsk brun eller en dubbel bruges. Hvis man bruger en dubbel, har man nok behov for at justere syren fx med sherryeddike.

This entry was posted in Øl i mad and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *