Dubbel; smagning og opskrift

Brygget for at være den bedste dubbel verden endnu har set, hvilket ikke helt er lykkedes. Men det er nærmest skræmmende tæt på. Den er blevet en smule for intens, hvilket gør den mere udfordrende, end det var meningen. Men det er solid øl, som er rar at drikke.

Den er gæret med to forskellige belgiske gær; WLP500 (Chimay gæren) for intens (lys) frugt og WLP530 (Westmalle gæren) for tørret (mørk) frugt og fenoler. Graham Sanders (Craft Brewer Radio) mener ikke, at man kan brygge en anstændig dubbel uden en kombination af de to gær, og jeg er tilbøjelig til at gi’ ham ret. I alt fald skulle jeg brygge den igen ville jeg holde fast i gæren, men skære lidt i malten (måske: halver melanoidin og væk med biscuit, kompenser med mere pilsner malt og evt. lidt flaked wheat).

Smagning, den 25. januar 2009.

Aroma: Malt (brød, toast, lidt maltbolche), tørret frugt (dadler, svesker, lidt rosiner) og krydret (nelliker, peber). Noget hvidvinsagtigt (Chardonnay, melon). Let vinøs. Lidt alkohol.
Udseende: Klar dyb kobberrød øl. Pænt lyst brunt hoved som forsvinder lidt for hurtigt (og er lidt storboblet, hvor det godt måtte have været mere cremet).
Smag: I starten malt (som i groft lyst brød, lidt toast) – der giver et lidt sødligt indtryk, tørret frugt (dadler, svesker, rosiner) og frugt (fersken, abrikos, banan). Mod slutningen suppleres det af lidt krydrede fenoler (kryddernelliker, lidt peber, lidt muskatnød). Lidt alkohol. Let vinøs. Jo mere den varmer op, jo mere fylder malten og den tørrede frugt i smagsintrykket.
Mundfylde: Medium krop. Lav co2. Udtørrende med lidt bitterhed der hænger tilbage. (Bitterhed fra gæren? Det er lidt den smag, jeg forbinder med WLP530 – Westmalle gæren).
Overordnet: En god øl. En kompleks øl. Bærer alkoholen meget fint. Drikbar, men meget intens. Intensiteten – særligt i maltsmagen – er det væsentligste minus, det gør den lidt mere udfordrende at drikke (ikke at det nødvendigvis er et minus, men det var ikke det, der var meningen).

Dubbel

Opskriftens nøgletal:
Batchstørrelse: 15 L (12 L i gærspand)
Est. IBU: 17,2
Est. OG: 1.072
Est. SRM: 20,0
Forventet effektivitet: 70 %
Kogetid: 90 min.

Forgærbart:
3.15 kg. Weyermann Pilsner
0.30 kg. Weyermann Pale Wheat
0.24 kg. Weyermann Melanoiden
0.21 kg. Weyermann Munich II
0.18 kg. Weyermann CaraMunich I
0.18 kg. Weyermann CaraMunich III
0.18 kg. Special B Malt
0.21 kg. Biscuit Malt
0.18 kg. Dark Candi Syrup
225 g. Roesukker

Humle:
10 g. E.K. Goldings (4.8 %) @ 90 min.
10 g. E.K. Goldings (4.8 %) @ 45 min.

Gær:
WLP500 Trappist Ale
WLP530 Abbey Ale

Noter:
Brygget den 15. marts 2009.

Mæskeprogram:
Forsukringspause 1 – 60 min. @ 62
Forsukringspause 2 – 15 min. @ 66
Udmæskning – 15 min. @ 72
I gærspand 13.5 L @ 18.8 P.

5. april 2009: 12 L flasket med 104 g. sukker (3 vol. co2).

Faktisk OG: 1.075 (Effektivitet 81 %)
Faktisk FG: 1.011 (ADF 85 %)

Alkohol: 8,5 vol.

25. januar 2010: Om ikke andet så lærer jeg at tage bedre noter af at lægge opskrifter og noter op. Men de har også efterladt plads til forbedring.

This entry was posted in Håndbryg and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *