Morning Glory; smagning

Øllen til BGB challenge 2009 (scoresheet og opskrift findes her). Jeg burde selvfølgelig have taget smagenoter omkring samme tid, som den blev bedømt af Mikkeller folket, men det fik jeg ikke gjort. Til gengæld er den så blevet mere voksen siden da, mere afdæmpet og kompleks (eller balanceret – det er ikke kun rosmarin, de andre smage får også lov at titte frem). Skulle jeg brygge den igen, og det kunne godt ske at blive tilfældet, vil jeg reducere rosmarinen markant, skifte basismalt til Maris Otter og gær til den Edinburgh Ale eller noget lignende for at fremhæve maltkarakteren (jeg har ikke rigtig gærkarakter i øllen som den er nu).

Smagning, den 22. november 2009.

Aroma: Rosmarinen er stadig temmelig overdøvende. Brændt malt, lidt mørk chokolade. Lidt alkohol. Lidt baggrundsnoter af brød og appelsin.

Udseende: Klar meget mørkebrun (stort set sort) øl. Lysebrunt middelstort holdbart skum.

Smag: Rosmarinen er tydelig, men faldet meget ud i forhold til da øllen var ung (rosmarinsmagen var også endnu mere frisk dengang, men det kan godt skyldes at der nu er andre smage der er med fremme i smagsbilledet). Brændt malt, chokolade, lidt lakrids. Lidt brød/malt i midten. Eftersmagen er lang; rosmarin, gran, chokolade/ristet malt, appelsin (appelsinen er ny den var ikke tydelig dan øllen var ung).

Mundfylde: Lav-middel mundfylde. Lidt bitter i eftersmagen; brændt malt kombineret med rosmarinen.

Overordnet: Friskhedsmæssigt er den over toppen, der var den klart bedre i det denne forår. Til gengæld er der mere balance i øllen – det er ikke længere kun rosmarin. Nu fremstår det som en kompleks øl hvor balancen er lige ved at være på plads. Den er forholdsvis drikkevenlig, men mængden af smag gør at det er begrænset hvor meget man kan drikke.

This entry was posted in Håndbryg and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *