La Roja klon; smagning og opskrift

Jeg er en stor fan af Ron Jeffries’ øl (Jolly Pumpkin og Leelanau). Brew Your Own jan-feb 2008 (om øl og eg) indeholdt en klonopskrift på La Roja, der er en dejlig øl, og hvis man absolut vil placere den i en stilkategori bedst kan regnes som en Flanders rød.

Sammen med Kenni smagte jeg min klon ved siden af med Jolly Pumpkins originalversion. Der var overraskende stor forskel på de to øl; hvis man ikke vidste det ville man ikke opdage at klonen var en klon. Den rigtige La Roja havde en noget overvældende mængde eg i næsen, mere karamel, toffee og rosin, og meget mindre syre. Den var lidt lysere, med et stort vedholdende hvidt skum. Der var meget eg i smagen, mere karamel, mindre syre (og mere i retning af mælkesyre end eddikesyre) og noget let astringent (måske fra træet?). Og den havde mere mundfylde. Men faktisk syntes jeg, at klonen var en bedre og mere drikbar øl.

Man kunne blande sig frem til noget, der blev mere interessant – mere eg og krop, karamel, rosin end i klonen, og mere syre og lidt mere lethed end i originalen. Det bliver i den retning, det næste forsøg med stilen kommer til at gå. I forhold til nedenstående opskrift vil der nok blive tilføjet lidt karamelmalt, Special B’en bliver erstattet med mørk karamelmalt, Carafa Special’en bliver erstattet med britisk chokolademalt og mængden reduceret. Og det kan ske, at hvedemalten bliver erstattet med flaked wheat og der kommer i. Og så kommer der mere træ i og i længere tid.

Jeg fik lejlighed til at smage Rodenbachs Grand Cru dagen efter – og mit umiddelbare indtryk er, at den ligger sig tætter på La Roja klonen, end La Roja’en gør. La Roja klonens syreprofil og tydeligheden af syren minder mere om Rodenbach’s, men Rodenbach’en har lidt mere krop og sødme til at stå imod med.

Smagning, den 14. oktober 2009.
Aroma: Tydelig Brett. aroma (lidt hestedækken), let syrlig (eddike), noter af røde frugter (kirsebær, ribs), vinøs.
Udseende: Næsten klar, rødbrun øl. Ok hoved, der dog holder kort.
Smag: Tydelig syre (eddike, meget frisk – ikke overvældende), frugtagtig (særligt kirsebær, lidt ribs), lidt karamel, vinøs. I eftersmagen er der en let syre og man efterlades med en let tør smag i munden.
Mundfylde: Let-medium mundfylde, lidt lavt karboneret.
Overordnet: Kompleks øl. Syren er god, balancen er langt ovre med syren; der er ikke så meget krop og karamel/sødme til at balancere den (noget mindre end i La Roja og Rodenbach).


Det er Jolly pumkins La Roja til venstre og “klonen” til højre.

La Roja klon

Opskriftens nøgletal:
Batchstørrelse: 12 L
Est. IBU: 29,3
Est. OG: 1.062
Est. SRM: 17,6

Forgærbart:
2,94 kg. Weyermann Pilsner
0,36 kg. Weyermann Munich Malt
0,36 kg. Weyermann Vienna Malt
0,06 kg. Weyermann Pale Wheat
0,24 kg. Special B (Castle)
0,03 kg. Weyermann Carafa Special II

Humle:
18 g. Hallertauer Tradition (4.5 %) @ 60 min.
8 g. Spalt (5.1 %) @ 30 min.
10 g. Hallertauer Tradition (4.5 %) @ 30 min.

Gær:
WYeast 3763 Roeselare Blend

Ekstra:
7 g medium toast franske egespåner

Noter:

I forhold til BYO opskriften har Vienna malten erstattet 500 g. rørsukker og Special B har erstattet samme mængde Crystal120.

Brygget den 23. november 2008.

Mæskeprogram:
Forsukringspause – 90 min. @ 67

Kogetid: 90 min.

OG (1.068-)1.070 & 12,8-13 L -> 1 L kogt vand tilsat (til 14 L mærket) -> OG 1.062 (beregnet)

13. juli 2009: Tilsat 7 g medium toast fransk eg (0,5 g pr.L).

18.juli 2009: 12 L flasket med 190 g. sukker.

Faktisk OG: 1.062 (Effektivitet 77 %)
Faktisk FG: 1.012 (ADF 80 %)

Alkohol: 6,6 vol.

This entry was posted in Håndbryg and tagged , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to La Roja klon; smagning og opskrift

  1. Pingback: Jamil’s flamsk rød; smagning og opskrift « sommetider

  2. K & Bob says:

    Flasken pæn, men der sidder noget klamt og uappetitligt i flaskehalsen. Og den er stadig uåbnet. Fint pift ved åbning. Skummet er flot. Farven er mørk ravfarvet.

    Aroma: dufter af Vichte på den rigtige måde. Let metallisk note findes. Noget flyder rundt i Ks øl – og det er han ikke glad for.
    Smag: Kraftig syrlighed som hverken bliver skarp eller harsk. Sure kirsebær.
    Mundfylde: Medium krop – og med den rette karbonering.

    Balancerer mod det syrlige som styrer øllen helt. Savner lidt mere ved siden af det syrlige.
    En kende mere krop og lidt mindre syre – så er den smuk smuk smuk.

    K: 38 point
    R: 41 point

  3. Pingback: Flemish cosmopolitan batch 1 « sommetider

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *